- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Københavns Lufthavn på vej mod rekordår

2.330.985 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i oktober. Det er en stigning på 7,1%. År til dato er passagertallet også steget med 7,1%, hvilket bringer CPH på vej mod årsrekord.

2.330.985 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i oktober. Det er en stigning på 7,1%. År til dato er passagertallet også steget med 7,1%, hvilket bringer CPH på vej mod årsrekord.

”Med de 2.330.985 passagerer blev det den travleste oktober i lufthavnens snart 90-årige historie, og der skal gå meget galt, hvis vi ikke kommer til at sætte passagerrekord igen i år. Samtidig ligger vores vækst i top i forhold til  de andre europæiske storlufthavne, vi normalt sammenligner os med. Og den vækst gavner hele samfundet i form af flere turister, investeringer og arbejdspladser,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S.

Udenrigstrafikken voksede 7,6%, transfertrafikken steg med 14,9% og indenrigstrafikken lå 1,0% over oktober i fjor.

År til dato er passagertallet steget til 22,1 millioner, svarende til 7,1%. Fortsætter resten af året som forventet, passerer Københavns Lufthavn i 2014 for første gang 25 millioner passagerer.