- STANDBY.DK - https://standby.dk -

København bliver vært for WorldPride 2021

Der ventes en halv million deltagere i det store event, WorldPride, hvor København bliver værtsby efter en afstemning i organisationen InterPride.

Der ventes en halv million deltagere i det store event, WorldPride, hvor København bliver værtsby efter en afstemning i organisationen InterPride.

Det oplyser organisationen Happy Copenhagen i en pressemeddelelse. Organisationen har stået i spidsen for at få arrangementet til København.

Arrangørerne forventer, at begivenheden vil tiltrække en halv million deltagere med tilskuere fra hele verden. Sekretariatschef i Happy Copenhagen, Lars Christian Østergreen, glæder sig: ”Vi er ellevilde ved udsigten til at byde hele verden velkommen til København. Vi vil levere et globalt megaevent med mangfoldighed og inklusion i centrum”, skriver han i pressemeddelelsen.

Det er ambitionen, at WorldPride afvikles sammen med LGBTQ sportseventet EuroGames, men det vil først blive afgjort i marts 2018, hvor EuroGames skal afholdes, skriver Ritzau.

Arbejdet med at få eventet til København har stået på siden 2015.