Som sædvanlig er Stand By, Ferie For Alle og PATA værter ved en sjov og hyggelig agentaften efter åbningen af årets jyske rejsemesse
Musik, mad og drikke, flotte præmier og hyggeligt samvær med 150 branchekolleger er igen i år opskriften på den perfekte afslutning på en forhåbentlig travl messedag den 20. februar, når Ferie For Alle i Herning starter.
Igen i år er Stand By, Ferie For Alle og PATA værter ved arrangementet, der starter kl 18.30 og varer indtil kl. ca. 21.00.
Vi glæder os til at se rigtig mange branchefolk igen i år. Deltagelse sker kun efter forudgående tilmelding, som foretages ved at klikke på banneret til højre på www.standby.dk eller ved at klikke her.
På gensyn til agentaften i Herning den 20 februar kl. 18.30.