- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kommunikationsselskab køber SAS Media

SAS har solgt SAS Media til det danske kommunikationsselskab Datagraf.

Den 1. maj overtages SAS Media af Datagraf, skriver Børsen i dag. SAS Media beskæftiger 30 ansatte og producerer bl.a. luftfartsselskabets magasin ”Scanorama”.

”Vi valgte Datagraf blandt 25 interesserede virksomheder af flere årsager. Den vigtigste årsag er, at de driver virksomheden videre med alle medarbejderne, og at de har en ledelsesstil, som vi har tillid til,” siger SAS’ kommunikationsdirektør Claus Sondberg.

SAS ønsker ikke at oplyse købsprisen.  

Skrevet af Simon Jørgensen