- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Konkursbegæring mod PC System Gruppen A/S

En af de større leverandører af Back- og Mid-office systemer til rejsebranchen, PC System Gruppen A/S modtog i mandags konkursbegæring.

Alle medarbejdere, inklusive den administrerende direktør Viggo Spenner er fratrådt.

 

Siden 22. marts i år har selskabet haft a-solutions som hovedaktionær.

 

Det produktnavn, som primært er knyttet til PC System Gruppen er Travel Dynamics og benyttes i dag af en del danske rejsebureauer.

 

Kurator er Nicolai Dyhr fra Horten Advokaterne. 

 

Administrerende direktør Peter Weiss fra a-solutions bekræfter overfor Stand By, at medarbejderne hos PC System Gruppen er fratrådt i denne uge.

Læs pressemeddelelsen, da de to firmaer i marts blev lagt sammen på dette link: http://www.a-solutions.dk/pdf/PresseMeddelelse_22032010.pdf

 

Skrevet af Flemming Hastrup