- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Korsika satser på Skandinavien

De seneste tre år har Korsika styrket markedsføringen i Skandinavien, og i 2014 har Agenturet for Turisme på Korsika sammen med en række organisationer på øen skabt brand’et Corsica Made.

De seneste tre år har Korsika styrket markedsføringen i Skandinavien, og i 2014 har Agenturet for Turisme på Korsika sammen med en række organisationer på øen skabt brand’et Corsica Made.

I maj måned kommer over 40 korsikanere til Skandinavien for at præsentere de bedste sider af øen, fortælle om nyheder og de mange aktiviteter øen byder på. Det sker som møde med den skandinaviske presse, møde med de skandinaviske turoperatører og rejsebureauer, samt korsikanske producenter der mødes med skandinaviske importører.

Det hele slutter med en korsikansk aften hvor rejsebranchen og importører inviteres til at smage nogle af øens specialiteter, nyde korsikansk vin, lytte til korsikansk musik og møde ægte korsikanske gæstfrihed.
Desuden er der planlagt on- og offline kampagner med rejsebureauerne Langley og Ruby Rejser i udvalgte magasiner og hjemmesider.

Øen har årligt tre millioner turister, som sikrer 13% af øens BNP og giver en samlet omsætning på 1,8 milliarder Euro. De seneste tre år har Skandinavien haft den største stigning i ankomster til øen og i 2013 på over 21%.