- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kort ferie gi’r stress

Halvdelen af dem, der ta’r på citybreaks, miniferie eller forlænget weekend ender med at få stress.

Det er fordi, man har brug for over 57 timer, hvis man skal få afslapning ud af det, viser en undersøgelse med 3.000 deltagere i dagbladet.no ifølge tgt.dk.

 

En fjerdedel af de adspurgte slapper ikke af fordi de bekymrer sig om job eller økonomi, 11% tager arbejde med på miniferie, 15% når ikke det, de havde planlagt for ferien og 16% ender med at synes, at miniferien hverken var pengene eller besværet værd.

 

Eksperter har beregnet, at der skal bruges to dage, ni timer og 25 minutter til at komme i gang med at slappe af. Hertil kommer, at en undersøgelse blandt britiske feriegæster viser, at der bruges 18 dage på planlægning af ni dages ferie, så en forlænget weekend har svært ved at leve op til de rejsendes forventninger.

Skrevet af Flemming Juul