- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kreditkortselskaber hænger på Sterling

PBS har mundtligt erkendt overfor rejsebureauforening, at kunderne får refunderet forudbetaling af Sterlingbilletter.

Ifølge direktør i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, vil både Mastercard holdere og Diners Club holdere kunne få refunderet betalte flybilletter, hvis de pågældende kreditkort er anvendt ved betalingen. Derimod er der ingen hjælp at hente, hvis man har betalt med et VISA-kort og Dankort, og det er endnu uafklaret, hvordan man er dækket, hvis man har brugt et American Express betalingskort.

 

Forudsætningen for at kunne få pengene tilbagebetalt af kreditkortselskabet er, at køberen først har henvendt sig til Sterlings konkursbo og gjort krav på tilbagebetaling. Men man er altså ikke afhængig af, om boet svarer på henvendelsen.

Skrevet af Christian Peschardt