Forretningsrejsende rejser i højere grad economy efter den globale kreditkrise startede – også lavprisselskaber benyttes mere.
Det er Barclay Banks afdeling for kreditkort, der har gennemført en undersøgelse, som dokumenterer den øgede sparsommelighed, skriver borsen.dk.
Undersøgelsen viser, at 55% er mere tilbøjelige til at rejse på economy end på dyrere klasser, hvilket er en stigning på 9% i forhold til samme undersøgelse året før.
Et andet resultat er, at lavprisselskaberne Ryanair og easyJet har øget deres markedsandel blandt de erhvervsrejsende.