- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kriseramte toprestauranter

Den økonomiske krise kan nu også føles på Michelin-restauranterne. Nogle lukker visse hverdage, da gæsterne bliver væk.

Det skriver Nyhedsbrevet 3F og nævner blandt andre Restaurant Ensemble hvor man mærker at forretningsmiddagene skæres væk og at kunderne bestiller færre retter og drikkevarer, skriver borsen.dk.

Også Era Ora i København har færre kunder. Ejeren Alesandro Jacoponi fortæller, at det især er hverdagene, der er ramt af afmatning, mens weekenden er fuldt booket.

På restaurant Formel B. har medejer Kristian Møller taget konsekvensen og holder lukket mandage. Enkelte medarbejdere er afskediget.

Skrevet af Flemming Juul