- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Krydstogt uden lys og musik i 10 dage

Sea Princess var på en 104 dages jordomsejling, da kaptajnen besluttede at slukke alt lyset ombord og forbyde musik i 10 dage på grund af frygt for pirater, skriver Daily Mail ifølge ekstrabladet.dk.

Sea Princess.

Sea Princess var på en 104 dages jordomsejling, da kaptajnen besluttede at slukke alt lyset ombord og forbyde musik i 10 dage på grund af frygt for pirater, skriver Daily Mail ifølge ekstrabladet.dk.

Forbuddet kom, da skibet sejlede i farvandene omkring Somalia. Kaptajnen undskyldte over for passagerne,

men understregede, at truslen var reel, og at skibet måtte forberedes til et eventuelt piratangreb.

Al live-musik, stand up-shows og natklubberne måtte lukke i de 10 dage, mens også alle gardiner blev trukket for.

En talsperson fra Princess Cruises fastslår, at rederiet ikke diskuterer specifikke sikkerhedsprocedurer offentligt, og fortæller, at man altid afvejer pirat-truslen, inden man sejler ind i højrisiko-områder.

”Foranstaltningerne ombord på Sea Princess blev iværksat på grund af forsigtighed og ikke på grund af konkrete trusler”, lyder det fra talspersonen.