- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Krydstogtpriser til København

På Seatrade i Miami blev København tildelt to priser som bedste havn for ankomst- og afgangsservice for passagerer og bedste havneservice.

Det amerikanske magasin Dream World Cruise Destinations har tildelt København to priser som ”Best Turnaround Destination” – den havn, hvor skibene begynder eller afslutter deres rejse – samt ”Most Effective Port Services” i Nordeuropa. Priserne er en cadeau til Københavns Havn, der igen i år ser frem til en rekordsæson.

Priserne er en direkte anerkendelse fra krydstogtrederierne, der stemmer om, hvem der skal modtage de eftertragtede priser. Formand for Cruise Copenhagen og chef for krydstogt hos Copenhagen Malmö Port, Per Schmidt siger:

”Det er en stor påskønnelse af vores samarbejde at modtage de to priser og som ansvarlig for krydstogtaktiviteterne er jeg særlig stolt over, at Københavns Havn rangerer blandt verdenseliten af krydstogthavne som Barcelona, Port Everglades og Singapore.”

Skrevet af