- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Krydstogtrekord i Skagen

CRUISE: I dag har Skagen besøg af årets største krydstogtskib med næsten 4.000 gæster. Skagen har i år tæt på 300 pct. flere krydstogtanløb og krydstogtgæster i forhold til sidst år. Også stor fremgang i Københavns Havn.

Skagen.

CRUISE: I dag har Skagen besøg af årets største krydstogtskib med næsten 4.000 gæster. Skagen har i år tæt på 300 pct. flere krydstogtanløb og krydstogtgæster i forhold til sidst år. Også stor fremgang i Københavns Havn.

Krydstogtskibet Independence of the Seas fra Royal Caribbean Cruises ankom til Krydstogtkajen i Skagen kl. 7 i dag fra København og afgår i eftermiddag kl. 15 mod Southampton.

Skagen er sidste havn på et otte dages krydstogt, Independence har besøgt i norske fjorde samt København og Skagen.

Det er første gang det 339 meter lange Independence of the Seas anløber Skagen. De 3.971 gæster kommer fra 48 nationer. De fleste er fra Storbritannien, USA og Indien.

”Det er det største antal krydstogtgæster på én dag hidtil, og vi glæder os meget over at modtage dem,” siger cruise manager i Skagen Havn, Anne Sofie Rønne Jensen.

Det en travl uge i Skagen Havn med fem krydstogtanløb fra onsdag til søndag.

Skagen Havn har i år 31 krydstogtanløb med op til 37.500 gæster, en fremgang i forhold til 2016 på næsten 300 pct.

Også krydstogtrekord i Københavns Havn

Københavns Havn får i år 322 krydstogtanløb mod sidste års 309. 48 pct. af anløbene, i alt 152, vil år være de såkaldte turn arounds, hvor der skiftes passagerer.

Samlet får Københavns Havn i år besøg af 72 krydstogtskibe med 850.000 krydstogtgæster fra 150 lande mod 730.000 sidste år. Hertil kommer 240.000 besætningsmedlemmer.

I år får Københavns Havn 55 anløb af krydstogtskibe med over 4.000 gæster, i sidste sæson var der 16 anløb af samme type skibe. Otte nye krydstogtskibe dokker i år for første gang i Københavns Havn.