Grov beskyldning fra selvbestaltet miljøgruppe og Østerbro grundejerforening, blandt andet med krav om landstrøm til skibene. Kan det true en ægte dansk turistsucces?
”Undskyld kaptajn. Producerer I selv strøm om bord på vort krydstogskib?”
”Nej, vi trækker kabler inde fra land.”
Det replikskifte kommer ofte, når der på et krydstogt er spørgetime til kaptajnen ved et møde om bord en dag, hvor skibet hele tiden er på havet. Hvis det ikke bliver stillet fra passagerer i salen – det sker faktisk fortsat – så skal kaptajnen nok få det flettet ind, når der trænges til en sund latter. Ofte inden man går over til seriøse spørgsmål om miljø, brændstof, forurening og meget andet.
Der er ikke mange former for vokseværk i turistindustrien i Danmark, som kan måle sig med internationale krydstogter. I år til over en million passagerer, heraf cirka 875.000 i Københavns Havn. Det betyder mere en milliard kroner i årlig omsætning.
Hvordan det regnes ud, har for mig altid været en gåde, men kriteriet for en succes er en kendsgerning, som ikke kan bortforklares. Ingen aner, hvad en krydstogtturist bruger under opholdet i Danmark. Nogle nøjes med en is i Tivoli. Andre bor i byen i flere dage. Spørg bare Hotel d`Angleterre med flere.
Den megen omtale af krydstogtrekorder har igen fået gang i kritikerne, ført an af næstformand i grundejerforeningen Langelinie, Jens Lillelund, og en selvbestaltet miljøforening i 1991 med det forpligtende navn Det Økologiske Råd. En gruppe som ikke følte, at Det økonomiske Råd satser nok på miljø og natur.
”Spil ikke hasard med vores helbred”
Seniorkonsulent i Det Økologiske Råd, Kåre-Press Kristensen, går så vidt som til TV 2 Lorry at påstå ”at skibene forårsager mere miljøsvineri end på H. C. Andersens Boulevard under spidsbelastning.”
”Vi ser gerne, at så mange turister, som muligt kommer til København, men det skal ske uden at spille hasard med københavnernes helbred,” fortsætter han og vil have skibene til at stoppe med selv at producere strøm om bord til lys, aircondition, varmt vand, køkken og madlavning. Ligesom til et flydende hotel, hvad det også er.
I stedet skal de bruge landstrømanlæg og hente energi fra anlæg i havnen. Således som de har gjort i Hamborg. Det forslag har ikke meget gang på jorden, hvor fornuftigt det end kunne lyde.
Når man spørger direktør Arnt Møller Pedersen i Københavns Havn så lægger han altid vægt på, at krydstogtskibene skal forurene mindst muligt i havn som til søs. Men undersøger man nærmere forhold omkring landstrømanlæg tyder det ikke på at være en løsning for fremtiden.
Flydende naturgas er fremtid
Ingen af de cirka 100 skibe, der er i ordrebøgerne i dag, bliver udstyret med anlæg til at kunne bruge strøm fra kontakter på land. Og kun 10 procent af samtlige krydstogtskibe har i dag et sådant anlæg.
Til gengæld forventes flydende naturgas at blive fremtidens drivmiddel, og det reducerer udledningen af NOx (udstødningsgasser) til det minimale. Allerede for tre år siden blev udledningen af CO 2 fra skibene reduceret med 90 procent ved sejladser i Nordsøen og Østersøen gennem lovkrav om højst 0,1 procent svovlholdig olie. Det er et krav, som endnu ikke findes i Middelhavet.
Det omtalte anlæg i Hamborg, er det eneste i Europa og var i brug 12 gange sidste år. I USA er der kun tre til fire havne ved den amerikanske vestkyst med lignende anlæg. Hvis København skulle have et tilsvarende, ville det koste mellem 75 og 100 millioner kroner for hver kajplads til krydstogtskibe, og dem er der otte af.
Et forslag fra Kåre Press Kristensen er, at det skal være dyrere at ankre op i København, hvis ikke et krydstogtskib har et landstrømanlæg, er blandt de velkendte fra miljøorganisationer. Vi kender det fra flyene.
Ønsk vore gæster velkommen
Selvfølgelig skal krydstogtindustrien konstant arbejde på at skabe et renere miljø. Både på havet og i havnene. Respekt for dem, der arbejder for det. Men at skose en hel branche, fordi der ikke investeres store millionbeløb i teknologi, som allerede er passé, kan ingen forlange.
Det svarer til at oprette stribevis af el-standere til biler, selv om det ikke var nogen el-biler. En mere urban tone i miljødebatten vil pynte sammen med glæden over en turistsucces, som gavner dansk økonomi og beskæftigelse som få andre.
Ønsk nu bare vore gæster velkommen, mens I forsat nyder udsigten over Øresund.