- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Krydstogtsmord ligner jalousidrab

Undersøgelser i Cozumel i Mexico ser ud til at pege på en romance med en dramatisk udgang på en fridag fra Allure of The Seas for en bartender og en 32 årig kvindelig musiker.

Den 32-årige polske, kvindelige musiker, som lemlæstet efter slag i hovedet blev fundet druknet i vandet ud for stranden i Cozumel, ser ud til at være blevet myrdet af en kollega fra skibet. En bartender, som hun på en fridag var taget med ud på tur i området. Da hun afviste hans tilnærmelser endte det ifølge lokal presse i drabet.

I første omgang pegede pilen på kriminelle kredse og kunne have været et alvorligt smæk til Cozumel som stor krydstogtshavn. I forvejen var der kommer skrammer i renomméet, da en kvindelig turist under svømning ind under land blev angrebet af en haj.

Royal Caribbean har været i kontakt med pigens familie og stillet alle mulige hjælpemidler til rådighed.

 

Skrevet af Ejvind Olesen