Danskerne viser hellere tilbageholdenhed med ferieplanerne og holder ferie for de penge, de har sparet op.
Det fremgår af en undersøgelse, som internetbanken Nordnet har fået gennemført af analyseinstituttet CINT.
Her fremgår det, at 24% vil bruge flere penge på ferien end sidste år, mens 30% vil bruge færre penge. 42% har uændret feriebudget, skriver epn.dk.
Det er interessant, at 42% af dem, der vil bruge flere penge, gør det for opsparede midler, mens kun 5% regner med at trække ekstra på kreditkortet og kun én procent har taget lån til at holde ferie for.