- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kun hver femte vil sikre sig mod flykrak

Frygten for konkurs blandt flyselskaber får ikke danskerne til at købe konkurssikring. Blot 19% af danskerne vil forsikre sine flybilletter mod konkurs, viser en undersøgelse fra TNS Gallup for Gjensidige Forsikring.

Kim Rud-Petersen.

Men det er let at sørge for, at familien kan komme sikkert både ud og hjem. Det koster kun 20 kroner pr. billet og med en konkurssikring vil Rejsegarantifonden dække de tabte udgifter i tilfælde af en konkurs.

”Med den usikre økonomi, der præger mange af de store flyselskaber, er det utroligt, at så få vælger at betale de få kroner, det koster at sikre sig mod konkurs,” siger Kim Rud-Petersen, nordisk koncerndirektør Gjensidige Forsikring.

”En af de ting man kan gøre, hvis man vil undgå at havne i konkursfælden, er at købe mere end et rejseprodukt gennem et selskab, der er registreret i Rejsegarantifonden. Det vil sige to af fire produkter: Flybilletter, hotel, lejebil og oplevelsesprodukter. Gør man det, vil ens køb være at betegne som en pakkerejse, og såfremt udbyderen er registreret i Rejsegarantifonden, vil man være dækket i tilfælde af konkurs.