- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Kun tåber satser ikke på kinesiske turister

TURISME: Topchefen for British Airways moderselskab, Willie Walsh, karakteriserer Storbritanniens restriktioner med visum som ”madness”.

Willie Walsh.

TURISME: Topchefen for British Airways moderselskab, Willie Walsh, karakteriserer Storbritanniens restriktioner med visum som ”madness”.

”Hvis du bor i Kina og ønsker at være turist i EU, er der 26 lande, du kan rejse til på et visum til Schengen. Og det koster tre fjerdel af et visum til Storbritannien. Jeg finder det underligt, at vores regering satser så voldsomt på et erhvervs samarbejde med Kina og så samtidig lægger så mange hindringer i vejen for, at de kan besøge os.”

Sådan sagde præsident Willie Walsh fra IAG på et internationalt møde i Amsterdam. Ved samme lejlighed udtalte præsidenten for Emirates, Tim Clark, at Kina ikke i øjeblikket spiller den helt store rolle for flyselskabet, selv om man opererer med A 380 til Beijing og Shanghai.

Til gengæld fastslog samme Clark: ”Lige pludselig har vi op mod 700 mio. mennesker, som ønsker at rejse udenlands. Og hvilke tåber i en regering, som ikke gerne vil modtage dem.”

Det er en kendt sag, at Kinas infrastruktur er under drastisk forandring. Med 80 nye lufthavne inden 2015 og endnu 100 snart derefter.

Men Emirates vil gerne have mere ”open skies” med Kina end kendt i dag. Det vil give langt mere flytrafik til andre dele af verden. Her bør den kinesiske regering se en opgave i at gøre det lettere for udenlandske flyselskaber, lød meldingen fra kongressens deltagere.