Saudi Arabiens statslige flyselskab, Saudia, vil adskille mænd fra kvinder ombord på flyene. Baggrunden er, at adskillige gifte mænd har klaget over, at andre mænd kan få plads ved siden af deres fruer. Derfor satser man på en kønsopdeling, som på flere andre områder i Saudi Arabien.

En mandlig ’vagt’ skal altid følge en kvinde, som vil rejse eller som arbejder udenfor hjemmet og på offentlige steder – for eksempel restauranter, banker og forlystelsesparker – skal kvinder gå ind og ud af særlige døre.
I flytrafikken har det indtil nu blot været sådan, at ingen saudiske kvinder ansættes som kabinepersonale. Den opgave overlades til kvinder fra lande som Albanien, Bosnien-Herzegovina, Filippinerne og Pakistan.
Fremover skal det dog være muligt at sidde sammen, hvis man er mand og hustru, eller hvis der er tale om nære slægtninge, skriver travelreport.se.
Abdul Rahman Al Fahd, vice markedschef i Saudia, bekræfter, at nye regler er på vej: ”Der er løsninger på dette problem og vi vil snarest gennemføre regler, der kan tilfredsstille samtlige passagerer.
Saudi Arabien hører til blandt de mest konservative mellemøstlige stater. Der må ikke serveres alkohol ombord, grisekød er forbudt i maden, en bøn fra Koranen læses altid inden take off og på flere internationale flyvninger er der afsat plads til bøn – men kun for mænd.