Den massive indsats mod havets indhug i landet mellem Nymindegab og Agger har givet succes.
Kystdirektoratet har udarbejdet en rapport om langtidseffekten af kystsikringsaftalerne med de lokale kommuner, som lige nu på årsbasis bruger 86 mio. kr. på sandfodring og andre former for kystsikring på de mest udsatte strækninger, skriver jp.dk.
Inden den forstærkede indsats kom i gang i 1983, kunne man konstatere op til ni meter indhug i stranden hvert år. På langt de fleste steder er dette indhug stoppet og enkelte steder, vinder stranden ligefrem terræn.