- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lønsom vækst for Scandic

I første halvår steg omsætningen med 11% til 383,2 mio. Euro og driftsresultatet med 22% til 55,8 mio. Euro.

Der blev i perioden åbnet fire nye hoteller med i alt 579 værelser, og fem nye hotelprojekter er påbegyndt.

Frank Fiskers, Scandics adm. direktør og koncernchef:
”Scandic fortsætter sin positive udvikling, og har et forbedret resultat, både når det gælder omsætning, driftsresultat og bæredygtig udvikling. Efterspørgslen har været god især i storbyerne, og både belægning og værelsespriser steg. Den offensive vækststrategi, som vi præsenterede forrige år, er fortsat. I løbet af foråret 2008 åbnede Scandic et nyt hotel tre steder i Sverige og et i Danmark. Vi har startet nye hotelprojekter i Moskva, Århus, Oslo Gardermoen, Haugesund og Karlskrona. Det betyder, at vi har føjet 15 hoteller til Scandic-kæden siden foråret 2007”.

”Vi mærker naturligvis, at mange virksomheder forbereder sig på vanskeligere tider med en strengere rejsepolitik, men det giver også muligheder. Kombinationen af et stærkt varemærke og at vi fokuserer på mellemklassehoteller, er ofte en fordel, når virksomhederne skærer ned”.

Skrevet af Flemming Juul