- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lægemiddelindustrien i samarbejde mødebureau

Dansk Lægemiddel Information, DLI, indgår nyt partnerskab med dansk kongres- og eventbureau.

Fra venstre Henrik Køhler Simonsen, uddannelsesdirektør DLI Udstilling, Julie Drehn, kongresdirektør i ICS, Helle Svaneborg, udstillings- og konferenceleder DLI Udstilling og Per Ankær, direktør for ICS.

Dansk Lægemiddel Information, DLI, indgår nyt partnerskab med dansk kongres- og eventbureau.

Værter for lægelige kongresser og årsmøder samt lægemiddelvirksomheder, der ønsker at holde møder og konferencer, tilbydes nu et nyt partnerskab.

Det er DLI Udstilling og ICS – International Conference Services – der har indgået samarbejde. De to partneres ekspertise skal sikre planlægning samt afvikling af kongresser, årsmøder og konferencer.

”DLI Udstilling er en af de største tekniske arrangører i Danmark af udstillinger ved faglige møder i sundhedssektoren, vi er begejstrede for det nye samarbejde med ICS, en markant spiller i den danske mødebranche,” siger Henrik Køhler Simonsen, uddannelsesdirektør i DLI Udstilling.

Per Ankær, direktør for ICS: ”DLI Udstilling har en central position i sundhedsindustrien. Vi får styrket vores muligheder inden for dette felt, og har intention om sammen at tiltrække flere kongresser og konferencer. Samarbejdet vil øge værdien for vore fælles kunder, der dermed får et af Danmarks stærkeste teams til konferencer, kongresser og årsmøder.”