- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lalandia tjener mindre

Feriecentrene bygger nye feriehuse, men salget faldt i første halvår, fremgår det af regnskabet fra Parken Sport & Entertainment.

Halvårsregnskabet fra koncernen viser en omsætning, der faldt til 188,4 millioner kroner fra 231,3 millioner kroner på samme tid sidste år. Overskuddet fra Lalandia-delen falder fra 21,9 millioner kroner før skat i 2011 til 7,9 millioner i år, skriver business.dk.

 

Det kostede 10 millioner kroner i resultatet, at antallet af solgte boligdøgn faldt med 3,8% i forhold til første halvår 2011, mens omsætningen ved salg af feriehuse udgjorde 8,28 millioner kroner, hvor det for et år siden lød på 44,15 millioner kroner.

 

Lalandia i Rødby har i regnskabsperioden udvidet sit vandland med vandrutsjebanen Tornadoen, og Billund har åbnet Winter World. De eksterne omkostninger er reduceret og der har været fald i personaleomkostningerne.

Skrevet af Flemming Juul