- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lange køer på Heathrow igen

London Heathrow er igen blevet ramt af lange indrejsekøer, og der meldes om op til to timers ventetid.

Lufthavnens ejer, BAA, bekræfter, at de fastsatte max-tider for ventetid er overskredet. Fredag var der køer op 800 meter i Terminal 4, hvor flere af diskene var ubemandede.

 

De fastsatte max-tider er 45 minutter for ikke-EU passagerer og 25 minutter for EU-passagerer og BAA bekræfter, at den gennemsnitlige kø-tid fredag rundede halvanden time i gennemsnit og noget lignende gentog sig lørdag.

 

BAA håber, at de ekstra 72 kontrollører, der tiltræder 15. juli kan holde indrejsekøerne i skak – i hver fald indtil OL starter den 27. juli og der ventes 650.000 udenlandske gæster. Kontrollørernes fagforening imødeser totalt kaos i forbindelse med OL.

Skrevet af Flemming Juul