- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Lavprisselskaber har de yngste fly

LUFTFART: Før i tiden startede et nyt flyselskab ofte ved at købe eller lease nogle ældre billige fly, som til gengæld var dyre i drift med stort brændstofforbrug. I dage er det næsten omvendt.

Det er dyrt at lease eller købe Boeing 787 eller andre supermoderne flytyper. Til gengæld spares også på dyrt brændstof. I nogle tilfælde, når de udnyttes optimalt, helt op mod 20 procent.

Alligevel kan der godt være sund økonomi i at holde på de ældre og ofte betalte fly. Det er også billigere at lease ældre fly. JP Erhverv har i en analyse udarbejdet en oversigt, der blandt andet viser, at Lufthansa, Air France, British Airways og SAS har den ældste flyflåde med en gennemsnitsalder på omkring 11 år.

I den modsatte end af skalaen ligger Easyjet, Norwegian og Ryanair på omkring fem år. Finnairs flåde er kun otte år i gennemsnit, efter at finnerne er sluppet af med de dyre MD 11 og MD 80.

I sandhedens interesse skal bemærkes, at 11 år ikke er nogen alder på et velholdt fly. Værdien i at skifte ligger først og fremmest i det lavere brændstofforbrug.

Hvilke tre flyselskaber har så det største antal fly? Det giver analysen også svaret på. 1. Lufthansa 632, 2. Air France/ KLM 583, 3. IAG (British Airways) 431.

SAS er på ottende pladsen med 139 fly, foran Norwegian med 85 og Finnair med 70.

Men antallet har kun statistisk betydning, fordi det er store og små fly mellem hinanden. Det er antallet af flysæder til salg, der virkeligt tæller.

Og nok så meget, hvor mange af dem, der ender med at blive solgt.