- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lettere sæder hos Lufthansa

Det tyske flyselskab giver passagererne bedre komfort og mere benplads ved at indsætte slankere sæder.

I årets løb vil alle kort- og mellemdistancefly fra Lufthansa blive udstyret med de nye Recaro-sæder. Med mere moderne og opdateret design, slankere ryg og en ergonomisk form, vil passagererne nyde godt af fire centimeter ekstra plads ved knæet.

Sæderne vejer 30% mindre end den forrige udgave takket være nye materialer i skind. Hvert sæde vejer nu 10,87 kg. Lufthansa fastslår også at vægtreduktionen vil få flyene til at bruge mindre brændstof.

Skrevet af Flemming Juul