- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lidt flere gik i Tivoli

2.773.000 kom i sommermånederne i år en tur i Tivoli. Det er 162.000 flere end sidste år.

Ifølge adm. direktør Lars Liebst startede sæsonen fint med godt vejr og påskeferie med flere besøgende end ventet, men selv om der kom flere gæster i forsæsonen, var juli måneds regnvejr med til at skræmme gæsterne væk, skriver business.dk.

 

Tivoli blev ramt af massive vandskader og forspringet fra de første måneder svandt ind med den vædeste sommer i København nogensinde. Lars Liebst glæder sig over, at sommeren trods alt gav et besøgstal, der ligger 6% over sidste år. I 2010 var besøgstallet 4,4% lavere end i 2009.

 

Sommerens resultat gør, at Tivoli kan fastholde sine forventninger til årsresultatet, der lyder på et overskud på 20 millioner kroner.

Skrevet af Flemming Juul