- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Los Angeles tættere på Skandinavien

Med SAS nye rute mellem Stockholm og Los Angeles kommer the Golden State nu endnu tættere på Skandinavien, og hos Visit California bliver den nye rute budt velkommen med begejstring.

Med SAS nye rute mellem Stockholm og Los Angeles kommer the Golden State nu endnu tættere på Skandinavien, og hos Visit California bliver den nye rute budt velkommen med begejstring.

Karin Gert Nielsen, managing director i Skandinavien og Finland: ”Visit Californien hilser SAS nye rute velkommen. Ruten vil styrke turismen mellem de to destinationer.

Årligt rejser 275.000 skandinaviske rejsende rundt i Californien ud af de 1,4 millioner skandinaver, der samlet set besøger USA. Los Angeles er porten til det sydlige Californien og derudover passer ruten også perfekt til kør-selv ferier.”

Los Angeles er hele verdens underholdningshovedstad, og der er lagt op til alt lige fra surfing og kulturelle oplevelser til shopping og restauranter i verdensklasse. Ud over et besøg i Engelens By, venter Californien med Highway 1, ørkenoasen Palm Springs, samt let adgang til Santa Barbara og vinlandet.