- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa får ny partner

LUFTFART: Lufthansa Group fortsætter med at finde nye samarbejdspartnere uden for Star Alliance. Nu er der netop skrevet under med Cathay Pacific fra Oneworld-alliancen.

Koncerncheferne for Cathay Pacific, Ivan Chu, og Lufthansas Carsten Spohr, ved præsentationen af den nye aftale.

LUFTFART: Lufthansa Group fortsætter med at finde nye samarbejdspartnere uden for Star Alliance. Nu er der netop skrevet under med Cathay Pacific fra Oneworld-alliancen.

Fra sidst i april begynder samarbejdet mellem Lufthansa og Cathay, der har hovedbase i Hong Kong. Aftalen omfatter også to af Lufthansas datterselskaber, Austrian og Swiss.

I første omgang dækker aftalen Lufthansa-codeshare på Cathay ruter til australske Sydney, Melbourne og Cairns samt Auckland i New Zealand; alle destinationer, Lufthansa ikke betjener. Omvendt får

Cathay Pacific codeshare på 14 europæiske ruter fløjet af Lufthansa, Austrian og Swiss fra Frankfurt, Düsseldorf og Zürich, som Cathay allerede flyver til.

Den 1. februar indgik Lufthansa et partnerskab med Etihad Airways fra Abu Dhabi, mens Lufthansa i midten af denne måned underskrev et codeshare-samarbejde med Kasakhstans nationale flyselskab, Air Astana.

Hverken Etihad eller Air Astana er medlem af de tre store globale luftfartsalliancer.