- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa rammes af ny pilotstrejke

LUFTFART: I morgen, onsdag, strejker Lufthansas 5.400 piloter – deres 14. strejke siden april 2014 – pga. utilfredshed med løn. I dag er der strejke hos kabineansatte i Lufthansas datterselskab, Eurowings.

LUFTFART: I morgen, onsdag, strejker Lufthansas 5.400 piloter – deres 14. strejke siden april 2014 – pga. utilfredshed med løn. I dag er der strejke hos kabineansatte i Lufthansas datterselskab, Eurowings.

Lufthansa oplyste i går, at piloterne i fagforeningen Vereinigung Cockpit, VC, vil strejke hele onsdagen. Flyselskabet opdaterer sin flyveplan for onsdagen på Lufthansa.com og vil forsøge at ombooke de mange tusinde passagerer til andre selskaber.

”Men VC’s strejke er ikke den rigtige måde at løse problemerne på – VC er ikke en ansvarlig forhandlingspartner,” hed det i aftes i en pressemeddelelse fra Lufthansa.

Onsdagens strejke vil ramme både kort- og langruter fra Tyskland.

Lufthansa siger, at man flere gange har tilbudt VC en neutral mægler, hvilket VC har afvist. VC siger til avisen Süddeutsche Zeitung, at Lufthansas udspil ikke er værd at bruge tid på.

VC bebudede sidste uge, at en ny pilotstrejke var forestående efter nyt nedbrud i forhandlinger om bedre lønninger. Lufthansas piloter har angiveligt ikke fået lønforhøjelse siden 2012.

Morgendagens strejke rammer selve Lufthansa, Lufthansa Cargo og datterselskabet Germanwings.

Kabinepersonale hos Eurowings strejker

Fagforeningen Verdi, der sammen med den anden fagforening, UFO, organiserer Lufthansas kabineansatte, har i dag strejke blandt sine medlemmer hos Eurowings ud af Düsseldorf og Hamborg. Det er anden gang på kort tid med strejke hos Eurowings.

Eurowings flyver primært udenrigsruter fra andre tyske lufthavne end Lufthansas to hovedlufthavne, Frankfurt og München, mens Germanwings navnlig flyver indenrigs i Tyskland.

Lufthansa, der flyver fra Frankfurt og München til København, var sidste år femtestørste flyselskab i Københavns Lufthavn med lidt over 600.000 passagerer.

Lufthansa har i år 3.500 flyvninger til København og 1.500 fra Frankfurt til Billund, Danmarks næststørste lufthavn.

Lufthansa rammes af ny pilotstrejke

Posted By Henrik Baumgarten On In Nyheder | No Comments

Piloterne i Lufthansa vil i morgen atter strejke – denne gang rammer det selskabets flyvninger til og fra München. De mange tusinde piloter i fagforeningen Vereinigung Cockpit vil i morgen, onsdag, strejke i München, Lufthansas næststørste lufthavn.

Piloterne i Lufthansa vil i morgen atter strejke – denne gang rammer det selskabets flyvninger til og fra München. De mange tusinde piloter i fagforeningen Vereinigung Cockpit vil i morgen, onsdag, strejke i München, Lufthansas næststørste lufthavn.

Lufthansa skriver på sin hjemmeside, at strejken vil vare fra kl. 10 til kl. 18 og at Lufthansas flyvninger til og fra München vil blive ’kraftigt påvirket’. Lufthansa forventer normal trafik til og fra Frankfurt.

Lufthansa understreger, at de øvrige flyselskaber i Lufthansa-gruppen, Austrian Airlines, Brussels Airlines, Germanwings og Swiss samt Air Dolomiti vil flyve normalt.

Lufthansas hjemmeside opdateres med informationer om aflyste flyvninger i morgen.

I fredags strejkede Lufthansas-piloter i Frankfurt, hvilket betød over 200 flyaflysninger, hvilket berørte over 25.000 passagerer.