- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa søsætningskunde for A320neo

Lufthansa Group, Airbus største kunde, blev det selskab, som modtog den først producerede Airbus A320neo.

Fabrice Brégier, Airbus CEO, Carsten Spohr, CEO for Deutsche Lufthansa AG og Robert Leduc, Pratt & Whitneys præsident.

Lufthansa Group, Airbus største kunde, blev det selskab, som modtog den først producerede Airbus A320neo.

Udrustet med den mest moderne teknologi og nyudviklede motorer fra Pratt & Whitney, sætter A320neo nye standarder med hensyn til effektivitet, CO2-udslip og støjniveau, såvel som et brændstofforbrug, der ligger 15% under det hidtil normale og stigende til 20% i 2020.

”Med det reducerede forbrug og forbedrede miljø-forhold har vi valgt at bestille 116 eksemplarer af denne nye flytype til selskaberne i Lufthansa Group”, siger Carsten Spohr, CEO for Deutsche Lufthansa AG.

“Det er en stor dag for alle i Airbus,” sagde Fabrice Brégier, Airbus præsident og CEO ved overdragelsen. ”A320neo familien rummer den nyeste teknologi og en ny motorgeneration, samt nyudviklede ’Sharklet’ vingespidser. Med næsten 4.500 ordrer fra 80 kunder siden introduktionen i 2010, har A320neo familien erobret omkring 60% af markedet”.