- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthansa stor, stærk og svag

ONSDAGSKLUMME: Mens debatten om social dumping tager til, og selskaber fra Irland bare tumler frem, mens andre søger hjælp til noget meget ubestemmeligt i EU, demonstrerer Lufthansa igen og igen, at man er magtesløs over for sine piloter.

ONSDAGSKLUMME: Mens debatten om social dumping tager til, og selskaber fra Irland bare tumler frem, mens andre søger hjælp til noget meget ubestemmeligt i EU, demonstrerer Lufthansa igen og igen, at man er magtesløs over for sine piloter.

Af Ejvind Olesen

”Det resultat er ikke noget at være stolt af,” sagde Lufthansa præsident Carsten Spohr forleden, da han aflagde regnskab for 2014. Og så var det egentlig slet ikke så ringe endda, selv om det ganske vist var et fald i overskud på mere end 80 procent.

Strejker og atter strejker fra Europas bedst lønnede piloter.

Så vil de have bedre pensionsregler, selv om de også her har de bedste i Europa. Så vil de forhindre deres selskab i at opbygge et lavprisselskab, som et værn mod truslerne udefra. Så vil de have mere i løn.

Store, stolte Lufthansa drives rundt i ringen – som med strejken i dag igen, igen. Lufthansa, som sidder på store dele af Europas rutetrafik med datterselskaber i Schweiz, Østrig, Belgien og Tyskland, og burde være førerhund.

Det var Lufthansas fhv. chef, Wolfgang Mayrhuber som engang sagde: ”Vi vil skabe Europas luftfartsselskab, som eksempel for andre.”

Alligevel er der ikke mod til at tage den kamp, som SAS og Norwegian nu har taget på hver deres måde for at sikre sig overlevelse.

Tro endelig ikke EU kan løse den konflikt. Det må parterne selv. Og i dag kommer Ryanair.