- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavn får ny kommunikationsdirektør

LUFTFART: Københavns Lufthavn har ansat ny External Communications & Public Affairs Director. Den nye chef, der er tidligere spindoktor på Christiansborg, får ansvar for lufthavnens eksterne relationer og kommunikation.

Morten Boje Hviid fotograferet af Jäger Arén.

LUFTFART: Københavns Lufthavn har ansat ny External Communications & Public Affairs Director. Den nye chef, der er tidligere spindoktor på Christiansborg, får ansvar for lufthavnens eksterne relationer og kommunikation.

Københavns Lufthavn har ansat Morten Boje Hviid som ny External Communications & Public Affairs Director, hvor han får ansvaret for lufthavnens eksterne relationer og kommunikation. Han afløser Rasmus Winther, der 1. april fik nyt arbejde i fynske Nature Energy.

Morten Boje Hviid kommer fra en stilling som nordisk COO i Rud Pedersen Group. Han er uddannet BA i kommunikation fra RUC i 1994, og har tidligere været særlig rådgiver for fødevareminister Henrik Dam Kristensen, forsvarsminister Hans Hækkerup og udenrigsminister Mogens Lykketoft, ligesom han i perioden 2002-2006 var personlig rådgiver for henholdsvis Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt. Han har desuden arbejdet som seniorrådgiver i konsulenthusene Geelmuyden.Kiese og Public Affairs Group.

I perioden 2008-15 varetog Morten Boje Hviid forskellige ledelsesroller i forbindelse med public affairs og kommunikation i British American Tobacco, Northern Europe and Baltics, herunder i 2014-15 som leder af EU-kontoret i Bruxelles.

Morten Boje Hviid er født i 1966, er gift med modedesigner Frederikke Hviid.

Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn, siger: ”Morten Boje Hviid har en dyb og indgående erfaring med både kommunikation og public affairs-arbejde. Det er kompetencer, som vi glæder os til, at han vil bruge i vores samspil med omverdenen og ikke mindst til at styrke vores kommunikation i forbindelse med de mange udbygningsprojekter og forandringer af lufthavnen, som vi gennemfører i de kommende år.”