- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavn lukket af honning

Fem sodavandsflasker fyldt med honning blev årsag til, at en lufthavn i Californien blev lukket i timevis.

Dramaet udspillede sig i Meadows Field Airport i Bakersfield, som ligger 180 kilometer nord for Los Angeles. De fem flasker, som tilhørte en landbrugsmedarbejder, der var på vej hjem til familien i Milwaukee, blev gentagne gange testet af politiet, og testene viste tegn på sprængstofferne TBT og TAPT, beretter bt.dk.

To ansatte i security måtte sendes til undersøgelse på hospitalet, da de fik kvalme efter at have åbnet flaskerne, men de blev hurtigt udskrevet igen. Ingen forstår, hvorfor honningen gav udslag som sprængstof eller hvorfor personalet blev syge af lugten, siger en talsmand for sheriffen i Kern County, Michael Whorf.

Skrevet af Flemming Juul