- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lufthavnschef følger ikke sine egne råd

Københavns Lufthavn anbefaler passagererne at have den bærbare pc i indtjekket bagage – det modsatte råd giver flyselskaber og computerfirmaer. Og lufthavnens sikkerhedschef har selv sin pc med som håndbagage.

For at reducere ventetiden ved sikkerhedskontrollen, anbefaler Københavns Lufthavn, at passagerer pakker deres pc’er ned i den indtjekkede bagage. Laptops skal nemlig scannes separat ved sikkerhedskontrollen, hvilket tager ekstra tid.

 

Securitychef i Københavns Lufthavn, Johnnie Müller, siger til tgt.dk, at hvis han selv skal rejse med en dyr computer, vil han have den i håndbagagen.

 

"En computer til en formue skal man selvfølgelig ikke tjekke ind med bagagen. Hvis det er noget, der koster en bondegård, vil man gerne have det i sin håndbagage, og det er også helt fint," siger Johnnie Müller.

På SAS’ hjemmeside tilrådes at fx computere er i håndbagagen.

 

Skrevet af redaktionen