- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Lystsejlerkampagne fra VisitDenmark

For tredje år i træk sætter VisitDenmark fokus på Danmarks mange muligheder, når turisten er lystsejler.

Kampagnen giver i år udenlandske lystsejlere mulighed for gennem fire kortfilm at se nærmere på Danmarks store potentiale for en sejlerferie.

 

VisitDenmark har sammen med sine samarbejdspartnere lanceret fire stemningsfulde og korte film fra de tre sejlområder Lolland-Falster, Limfjorden og Fyn samt en generel film om Danmark som lystsejlerdestination.

 

– Lystsejlerkampagnen får i år et ekstra element med de tre områdespecifikke film og en generel film om lystsejlads i Danmark. Filmene varer alle under to minutter, men de får på den korte tid skabt et godt indblik i, hvad Danmark kan tilbyde som lystsejlerdestination. Billederne, lydene og musikken i de små film giver de

potentielle udenlandske turister mulighed for at opleve Danmark som lystsejlerdestination, inden de beslutter sig for, hvor årets sejlads skal gå hen”, siger Marianne Teglengaard, projektleder i VisitDenmark.

 

Kampagnen arbejder med både film, artikler i tyske, norske og svenske fagmagasiner samt tre temahæfter,

der er rettet mod lystsejlermiljøet i Tyskland, Norge og Sverige. Hæfterne er skrevet af udenlandske journalister, som også er lystsejlere, der giver deres personlige og markedsspecifikke beskrivelse af de tre områder.

Skrevet af Flemming Juul