- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mærkedag

Peder Andersen, direktør i DIS Congress Service Copenhagen A/S fylder 50 år den 19. marts.

Efter 20 år i Fona som henholdsvis forretningsbestyrer og områdechef, blev Peder Andersen i 2001 ansat som direktør i DIS Congress Service. Så ud over fødselsdag kan han også fejre sit 10 års jubilæum. Fra 2003 har Peder Andersen fungeret som adm. direktør i firmaet.

 

Siden 2008 har han siddet i bestyrelse for International Association of Professional Congress Organisers. Han er i repræsentantskabet for Wonderful Copenhagen og i Advisory Board i VisitAarhus.

 

Dagen markeres fredag den 18. marts med en reception på Radisson Blu Royal Hotel.

Skrevet af Flemming Juul