- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Måske normale flyvninger i Europa fra torsdag

Europas overordnede flykontrol, Eurocontrol, forudser normal flytrafik i Europa fra torsdag. Men nye skyer er på vej, og i Danmark er der nu lukket til kl. 2 inatten til onsdag.

 Også Norge har igen lukket det meste af luftrummet her til morgen.
Siden torsdag i sidste uge har der været flyveforbud over det meste af det nordvestlige Europa. Lufthavne i bl.a. Norge og Sverige er dog genåbnet i perioder efter de ikke længere generes af askeskyen. Og nu lempes flyveforbuddet til tre niveauer, afhængig af askeniveauet, meddelte EU’s trafikministre i går.

 

I eftermiddag sender myndighederne i Danmarks, Naviair, et testfly fra Cimber i luften for at måle koncentrationen.

Torsdag forventer den europæiske flykontrol ifølge det franske nyhedsbureau, AFP, at flytrafikken i Europa vil være normal igen.

 

Luftrummet over Europa opdeles nu i tre zoner. Mens der i den ene zone er flyvninger uden begrænsninger, vil der i den anden være restriktioner, mens en tredje zone vil være forbudt at flyve i.

Skrevet af Henrik Baumgarten