- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Måske statstilskud til fly til Bornholm

Det vil være et afgørende brud på, hvad der hidtil er sket i dansk indenrigstrafik.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vovede sig i går på en turistkonference frem med et løfte om at se på eventuelt mulighed for at give statsstøtte til flytrafikken til og fra Bornholm. I givet fald skal Bornholm udnævnes til et forsøgsområde.

Med en statsstøtte vil der følge en række krav til flyselskaberne, formentlig om mange afgange og regulerede priser. Noget hidtil ukendt i dansk indenrigstrafik i det hele taget.

Det er ikke så længe siden, man kunne få en flybillet i nakken til absolut lavpris på grund af konkurrence og alt for stor kapacitet. Senere har flere selskabet givet op igen, bl.a. Norwegian.

Der vil givet også komme protester fra færgerederierne, som på den måde får konkurrence med statsstøtte. Hvis det ender med en rød regering har partierne allerede meddelt, at de vil lægge 75 kr. hver vej på alle flybilletter som en miljøafgift.

Transportministeren har pålagt sig selv en udfordring af de større.

 

Skrevet af Ejvind Olesen