Transportminister Hans Christian Schmidt mener flytrafikken til og fra Bornholm skal være en del af den kollektive trafik.
Ifølge P4 på Bornholm betyder det, at der kan ydes tilskud til flybilletterne med henblik på at sikre relativt lave priser, skriver business.dk.
”Bornholm er den største danske ø uden broforbindelse og når flytrafikken betyder så meget, vil jeg lægge op til et forsøg med at gøre flytrafikken til en kollektiv trafik. Et eventuelt statstilskud til det, kommer ikke til at kollidere med EU-reglerne”, siger ministeren.