- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Maden er det vigtigste for cruise-gæster

Flest vælger deres krydstogt ud fra kvaliteten af restauranterne snarere end for destinationer og priser.

Det fremgår af en britisk undersøgelse blandt 1.000 erfarne krydstogtrejsende, gennemført af bonvoyage.co.uk. Den viser, at 71% bookede på baggrund af skibets gode udvalg af restauranter, mens 69% gik efter hvilke destinationer, der blev besøgt og 67% gik efter ’value for money’. 63% valgte krydstogt efter prisen, mens ligeledes 63% havde det gode vejr som vigtigste kriterium.

 

59% valgte krydstogter, hvor de slap for at skulle flyve, 55% lagde mest vægt på gode kahytter, 44% på børnevenlighed, 42% på underholdningen ombord og 36% valgte krydstogter ’kun for voksne’.

 

38% af de adspurgte rejste med samme rederi år efter år. 14% foretrak det samme skib igen og igen, mens 46% havde lyst til at prøve nye krydstogtskibe.

Skrevet af Flemming Juul