- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Mange nye vindere ved Danish Travel Award

PRISUDDELING: Fem af sidste års vindere genvandt deres Danish Travel Award ved den store prisoverrækkelse i aftes i Cirkusbygningen, mens to firmaer hver vandt to priser. I alt blev der uddelt 19 branchepriser – heraf var fire enten nye eller tilbagevendte priser. Omvendt var fire priser gledet ud.

Vinderne af Danish Travel Award 2013, foto: Michael Stub.

PRISUDDELING: Fem af sidste års vindere genvandt deres Danish Travel Award ved den store prisoverrækkelse i aftes i Cirkusbygningen, mens to firmaer hver vandt to priser. I alt blev der uddelt 19 branchepriser – heraf var fire enten nye eller tilbagevendte priser. Omvendt var fire priser gledet ud.

Det var 19. år i træk, Stand By arrangerede Danish Travel Award – ligesom sidste år var Cirkusbygningen en fantastisk ramme for den festlige aften med ca. 350 indbudte gæster.

På scenen til at overrække de mange priser var ægteparret Cecilie Beck og Rasmus Tantholdt fra TV 2.

DFDS Seaways, De Amerikanske Jomfruøers turistkontor i Danmark, Radisson Blu Hotels, SAS og USA fastholdt deres Danish Travel Awards fra sidste år ved hhv. at vinde kategorierne Bedste Rederi med trafik til og fra Danmark, Bedste Turistkontor i Danmark, Bedste Hotelkæde i Danmark, Bedste Charterflyselskab og Bedste Rejseland udenfor Europa.

SAS blev dobbelt målscorer i aftes ved også at vinde prisen som Bedste Europæiske Flyselskab – også CWT’s adm. direktør, Sophie Hulgard, var to gange på scenen, CWT’s incomingafdeling vandt den nye kategori Bedste Incoming- og Eventbureau ligesom selve CWT fik prisen som Bedste Erhvervsrejsebureau.

Vinderne var fundet af analyseinstituttet A&B Analyse. A&B havde spurgt sit ”Danmarks-panel,” hvis 1.400 personer udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, fordelt på alder, uddannelse, bopæl osv.

Ligeledes havde A&B Analyse sendt spørgeskemaet med årets kandidater til modtagerne af standby.dk’s nyhedsbrev – over 1.500 ansatte i rejsebranchen besvarede skemaet. A&B frasorterede svar så ansatte i rejsebranchen ikke kunne stemme på deres eget firma.

Stemmeflertal fra Danmarkspanelet og de ansatte i rejsebranchen udpegede vinderne; i to tilfælde var vinderne udelukkende fundet via afstemningen i rejsebranchen, nemlig ”Bedste Incomingbureau” og ”Bedste Erhvervsrejsebureau.”

Ny procedure ved afstemningen

I mange år har modtagerne af afstemningslisterne ved Danish Travel Awards kunnet vælge mellem ofte lange lister på f.eks. flyselskaber, hoteller, rejsebureauer osv. Som noget nyt i år havde præsidiet for Danish Travel Award ændret proceduren.

Præsidiets 10 medlemmer havde været de mange lister igennem og haft mulighed for at stemme på op til 10 kandidater i de forskellige kategorier. Denne nye procedure resulterede i klart flere afgivne stemmer.

Danish Travel Awards præsidium består af: Per Carøe, formand – BARD (Board of Airline Representatives Denmark), Stig Caspersen, formand – ANTOR (de udenlandske turistkontorer i Danmark), Jens Zimmer Christensen, formand – HORESTA (Hotel- og Restaurationsbranchens arbejdsgiverforening), Henrik Dyhr, formand – Meeting Professionals International (MPI), Jesper Ewald, tidl. formand i Danmarks Rejsebureau Forening, Anne-Vibeke Isaksen, formand – Danske Rejseskribenter, Karin Gert Nielsen, formand – (PATA) Pacific Asia Travel Association Danmark, Jan Vendelbo, formand – Rejsearrangører i Danmark (RiD, charterrejsearrangørerne), Axel Chr. Rasmussen, adm. direktør Scandinavian Travel Media (der bl.a. står bag standby.dk, takeoff.dk og selve Stand By-bladet) og Henrik Baumgarten, journalist hos Scandinavian Travel Media.

Fire nye kategorier

Ligesom sidste år blev der i aftes uddelt 19 Danish Travel Awards…

Ud i år var gået disse fire kategorier: Bedste business class på Langruter, Bedste Lavprisflyselskab, Bedste Indenrigsflyselskab i Danmark og Danmarks Bedste Rejsehjemmeside. Til gengæld var disse fire kommet ombord: Bedste Incomingbureau, Bedste danske Lufthavn, Bedste Busrejseselskab og Bedste Turistland. Bedste Turistland var i år øget, så der atter var en vinder i og udenfor Europa.

Under Danish Travel Awards i aftes opdaterede Take Offs nye Facebook-side, takeoff.dk, løbende med informationer om vinderne i kategorierne. Den har på ganske få dage fået over 700 ”likes.”

Ligeledes var der optræden af artisterne fra Cirkusbygningen med mange flotte numre fra det nuværende show, Sweet Addiction.

Vinderne:

Her er vinderne af årets kategorier, fulgt af nr. 2 og 3. og med sidste års vinder i parentes. Med mindre andet oplyses er alle vinderne valgt af forbrugerne og rejsebranchen:

Sponsorerne i år var: Air France KLM, Billund Lufthavn, Cirkusbygningen (Wallmans), Expedia, Gouda Rejseforsikring, Sun-Air, Trippus Event Solutions Online og Scandinavian Travel Media.

Oktober-november udgaven af Stand By-magasinet har stor reportage fra den flotte aften. Som noget nyt trykkes reportagen i særskilt magasin.