Flyselskabet har de seneste to dage måttet aflyse 1.550 indenrigsafgange i USA pga. omfattende sikkerhedstjek.
Torsdag blev ca. 900 flyvninger aflyst, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag. De mange aflysninger skyldes, at American Airlines er i gang med et større sikkerhedstjek af flymodellen Boeing MD 80 efter krav fra de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA.