August kan redde den vaklende sæson for den vestjyske turisme, da der er langt flere tyske turister end tidligere.
Ifølge nordjyske.dk kalder turistchefen for Løkken og Lønstrup, Claus Brøndum, sidste års august for en sløj måned, men i år ligger bookingen af huse i Lønstrup 5% over sidste år og i Løkken er fremgangengen endnu større, skriver jp.dk.
Det er stadig både danskere og tyskere, der fylder campingpladser og feriehuse på Vestkysten, men fra næste uge er det især tyskerne, der står for fremgangen.
Også i for eksempel Hirtshals er der cirka 5% flere turister end sidste år, og især på grund af flere tyskere. I indeværende uge har der blot været to ledige feriehuse i Hirtshals-området.