- STANDBY.DK - https://standby.dk -

MC-tradition bliver turistattraktion

Når Bakken åbner i morgen torsdag bliver det traditionen tro med optog af flere tusinde motorcykler.

Optoget starter på Nørrebro og strækker sig hele vejen til Klampenborg. Politiet i København og Nordsjælland antager, at der vil deltage et sted mellem 3.000 og 5.000 motorcykler i optoget, skriver jp.dk.

 

I år har Hells Angels meldt fra til det traditionsrige optog på grund af bandekrigen, men det hindrer ikke det stigende antal motorcykel-entusiaster i at præsentere deres maskiner, som for flertallets vedkommende har været opstaldet i vintermånederne.

 

Traditionen er samtidig blevet til en attraktion, som trækker mange turister og andre nysgerrige ud for at se optoget den time til halvanden, som den relativt korte tur erfaringsmæssigt varer. Det har fået politiet til at advare om risiko for trafikal forstoppelse på vejen nordud af København. Trafikanter opfordres til at undgå Strandvejen.

 

Trafikanter fra Nordsjælland på vej mod København stoppes ved Dyrehavevej og sendes på en alternativ rute, mens optoget er i gang. Det starter fra Nørrebrogade kl. 19.00.

Skrevet af Flemming Juul