- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Miami vil være synlig i Skandinavien

Kort efter Norwegian åbnede nye langruter fra København, Oslo og Stockholm til Fort Lauderdale melder Miamis turistråd, at det får skandinavisk repræsentation via det svenske firma Our Man In Scandinavia. Sidste år var der ca. 100.000 skandinaviske overnatninger i Miami-området.

I spidsen for Our Man In Scandinavia står Johnny Gardsäter, et kendt ansigt i den nordiske rejsebranche, hvor han repræsenterer flere internationale aktører.

Det er Greater Miami Convention & Visitors Bureau som har lavet markedsføringsaftale med Our Man in Scandinavia, der bl.a. skal hjælpe rejsebureauer som arrangerer rejser til Miami.

”Vi er begejstret for på denne måde at få fodfæste i Skandinavien og forventer at vi med aftalen vil se endnu flere skandinaviske besøgende,” siger direktør for Greater Miami Convention & Visitors Bureau, William D. Talbert. Turistrådet har i England sin europæiske salgschef, Judith Patron-Fernandez.

Paul Stanley, direktør for Our Man In Scandinavia, siger, at: “Greater Miami med dets strande, restauranter, rige kulturliv tilbyde nærmest uendelige muligheder for rejsende, herunder familier og par.”

Our Man In Scandinavia, også kendt som OMIS Travel Representation, har hovdkontor i Stockholm og repræsenterer bl.a. Alamo Rent A Car, Virgin Atlantic og Visit Florida.