Det er ikke smart at sige, man holder en konference i Las Vegas samtidig med, at der fyres medarbejdere i stor stil i koncernen.
Konferencer og events rykker hjem til europæiske storbyer igen. Det mener i hvert fald direktøren for Conference Selection i London. På en Mice-konference i egyptiske Sharm El Sheikh om fremtiden for firmaerne til Mice-events pegede han på, at trenden nu igen går mod europæiske storbyer. Uden den lange og dyre flyrejse, og fordi man ikke skal prale med Las Vegas over for medarbejderne.
Virksomhederne vil fortsat gerne til Istanbul, fordi det er en spændende og billig by. Ellers er det Barcelona, Amsterdam og Lissabon, der gør, hvad de kan – med en vis succes – for at genvinde de store konferencer.
London blev nævnt, som en af de populære byer på trods af høje hotelpriser.