Til gengæld vil Jakob Ellemann-Jensen have undersøgt om der er noget, man kan gøre ved krydstogtskibenes forurening, selv om de ser ud til at være nået længst med grøn energi.
Den danske regerings grønne transportplan blev af gode grunde fulgt tæt af brede grupper i rejsebranchen. Ville politikerne holde planen med tilbud om vækst for flytransport. Vækst med indenrigsflyvningen, og nul miljøtillæg på flybilletter?
Det umiddelbare indtryk er: Ja, det gør de. Til visse politikere og miljøfløjens fortrydelse. Det skal vi nok komme til at høre mere om. Men i luften kan man ikke gå enegang.
Hvis der skal strammes op og ændres i nogen retninger, kan det kun ske i tæt samarbejde mellem luftfartens organisationer og flyproducenterne. Sidstnævnte må udvikle mindre brændstofkrævende motorer og renere udstødningsgasser. Eller bruge nye energiformer til afløsning af fossile brændstoffer. Den med 20 procent besparelse har vi hørt de sidste 20 år. Hvis det holdt, skulle flyene i dag kunne flyve på ren luft!
En ekstra skat
Miljøafgifter på flybilletter, som godt kunne tåle en tand opad, tror man ikke på her i landet. Det bliver bare en ekstra skat. Og så lurer det vel også i ministerens baghoved, at det vil styrke danske lufthavne i forhold til svenske og norske, som allerede har indført ekstra afgifter på flyrejser. Noget tyder på, at SAS – som antydet – allerede er i gang med at flytte ruter til København fra Stockholm og Oslo, selv om det går langsomt.
Grænser for dårlig samvittighed
Fødevare- og miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kommenterede i dag i B.T. den samlede grønne plan på følgende måde:
”Vi har et ansvar for de valg, vi træffer. Vi har også en forpligtelse til at blive klogere på verden og opdage den. Den balance skal vi hver især finde. Vi skal være opmærksomme på, hvordan vi rejser, men der er også grænser for, hvor dårlig en samvittighed, vi skal have. Og jeg holder i hvert fald ikke op med at flyve.”
Mere grøn Østersø
Anderledes går ministeren i Århus Stiftstidende til værks, når det gælder krydstogtskibene.
Her siger han blandt andet: ”Det er godt for by og for land med de enorme skibe, men de forurener luften. Vi skal have undersøgt forureningens omfang. Vi skal gennem internationalt samarbejde have en grønnere Østersø. Det er en del af regeringens klimaudspil.”
I Københavns Havn har man allerede gang i nogle tests, og nu glæder det, at der er sat penge af til flere forsøg. Især er der pres på for et landstrømsanlæg (pris mellem 75 og 100 millioner kroner), fordi krydstogtskibe, som forurener mest, især forurener under ophold i havnene, når de med egne diselmotorer fabrikerer strøm til varme, aircondition, lys, køkken og restauranter.
Derimod ser det ud til, at de mange krydstogtskibe i Baltikum, allerede har rettet ind. De må højeste brug brændstof med op til 0,1 procent svovlindhold, ellers skal de have scrubberanlæg, et røgrensningsanlæg, om bord . Det krav er endnu ikke ført ud i livet i Middelhavet og Adriaterhavet, hvilket i sig selv er konkurrenceforvridende.
Nybygninger uden problemer
Der bygges krydstogtskibe i kæmpe format, som aldrig før. Det er godt 100 skibe i ordrebøger i øjeblikket, hvilket siger alt om den vækst, der er på vej. En fjerdedel af dem bygges til LNG-anlæg (flydende naturgas), der reducerer svovl og får NOX-udstødning tæt på nul. Kun ganske få nybygninger bygges med anlæg til landstrøm. For det er om nogle år ikke nødvendigt.
Den undersøgelse, der nu går i gang i Københavns Havn skal vise, hvor slemt det egentlig står til med forureningen af luften i havneområdet over Nordeuropas største krydstogtshavn.
Men det kommer nok bag på de fleste, at skibe generelt forurener mere, når de ligger i havn, end når de er på havet.