- STANDBY.DK - https://standby.dk -

Milliardinvestering hos Delta

Delta Air Lines vil investere en milliard dollar over de kommende år på opgradering af selskabets fly og lounges.

Der skal bruges 300 millioner dollar om året indtil midten af 2013 på at installere flat bed sæder på business class på 90 af selskabets langdistance Boeing fly og indrette førsteklasses kabiner på 66 regionale fly.

 

”Vu bruger hellere af kapitalen på opgradering end på anskaffelse af nye fly”, siger Deltas president Ed Bastian i en udtalelse.

 

Samtidig skal resten af de 269 fly fra Northwest Airlines, som blev overtaget ved fusionen i 2008, opdateres med lædersæder, forbedret belysning og større bagagerum over sæderne. Desuden skal der installeres winglets på mere end 170 Boeing-fly for at give længere rækkevidde og reduceret brændstofforbrug.

 

Også på lounge-området sker der nyt. Sky Club lounge i Los Angeles udvides og der åbnes lounges i Seattle, Philadelphia og Indianapolis.

Skrevet af Flemming Juul