- STANDBY.dk - https://standby.dk -

Mindre overskud i Icelandair Group

LUFTFART: Icelandair Group fik overskud på 11 mio. dollars i årets andet kvartal – mod 26 mio. dollars i samme kvartal sidste år.

Icelandair Group, der ud over det nationale flyselskab også omfatter hoteller og turisttjenester, nåede i seneste kvartalsregnskab en omsætning på næsten 369 mio. dollars, en stigning på 11 pct. i forhold til samme tid sidste år.

Icelandair Gruppen har navnlig tabt på stigende udgifter til lønninger, en stigning på 39 pct. i forhold til samme tid sidste år.

Icelandair flyver foreløbig til 18 canadiske og amerikanske destinationer, enten hele året eller på sæsonbasis. ​